Effektiv filtrering
Effektiv filtrering

Effektiv filtrering:
•  Principper og begreber
•  Praktiske spørgsmål
•  Regler og forskrifter
•  Økonomi
Se også:
Grundlæggende
vandbehandling


Regler og forskrifter

Benyttelse af filtre i forbindelse med vandværksvand er underkastet byggelovgivningens vedtægter - efter hvilke tilslutning af filtre principielt ikke er tilladt, medmindre særlige forudsætninger opfyldes.
Årsagen hertil er, at myndighederne mener, at de urenheder, der opsamles i filtre kan give anledning til bakterievækst, der kan gå tilbage i ledningsvandet og forårsage større spredning.

Når det gælder private boringer og private vandværker gælder byggelovgivningen først, når vandledningen går ind i huset.

Vandinstallationen udenfor hus (brønd, boring) er underlagt den lokale kommunes bestemmelser og tilladelser. Installation af jern- og manganfiltre kræver ingen forudgående godkendelse.

Vandværksvand skal opfylde Miljøstyrelsens krav; men forurening fra ledningssystemet eller vedligehold af samme kan medføre behov for filtrering. Vandforureningen kan vurderes på mange måder - men iflg. Miljøministeriet gælder: "Anlæg til ændring af vandets kemiske og bakteriologiske beskaffenhed må kun anbringes i vandinstallationer efter tilladelse fra myndighederne".

Filtre i vandinstallationer må som hovedregel kun anvendes til teknisk brug, dvs. ikke til drikkevand, madlavning og bad.
Teknisk brug er eksempelvis beskyttelse af vaske- og opvaskemaskiner og f.eks. anlægsinstallationer i stalde.

Installation af filtre udenfor byggelovgivningens vedtægter omfatter f.eks. drikkevandsfiltre til campingvogne og lystbåde.

ETA-Danmark A/S, der står for europæisk teknisk godkendelse af byggevarer, kan udstede VA-godkendelse for filtertyper og fabrikater som godkendes til brug for vand til teknisk brug. Vedr. betingelser for montering og brug se den pågældende VA-godkendelse.

OBS! I erkendelse af vandkvalitetsproblemer giver lokale vandværker ofte tilladelse til filterinstallation.

 >  Økonomi


GÅ TIL DEN NYE HVL-HJEMMESIDE

VVS | Food Service | Filtrering & Separation | Gas  & Trykluft | Maskin- & Automatisering
 tilbage Søg | Få mere information | Udskrift forside
© 2000-2004 Harald V. Lassen A/S
Hvedemarken 16 • 3520 Farum
info@hvl.dk
www.hvl.dk
Tlf: +45 44 34 01 00  
 Fax:
+45 44 34 01 15